Køb tøj du kan bruge i årevis, ikke kun få sæsoner

Tøjproduktion er ikke bæredygtigt. Det er en af de produktioner, der belaster vores miljø og klima allermest. Det skyldes den mængde af tøj der bliver produceret, men også at der bliver produceret op mod 24 forskellige kollektioner om året, samtidig med at der bliver brugt massevis af kemikalier til produktionen. Hvis vi kunne nøjes med mindre tøj i god kvalitet, og vi samtidigt gik med tøjet i længere tid så ville klima- og miljøbelastningen falde betydeligt.

Danmark ligger blandt de lande som køber mest tøj i verden. I følge en artikel fra Taenk.dk er det faktisk op mod 35% mere tøj end resten af verden. For at tøjindustrien kan blive mere bæredygtig, kræver det at både forbrugerne, producenterne og leverandørerne stiller høje krav til tøjet og dets livscyklus. Tøjproduktionen fører en masse konsekvenser med sig, både for mennesker og miljøet. Blandt andet en produktion fyldt med kemi, forurening af vand, dårlige og ofte livsfarlige arbejdsvilkår, overproduktion som fører til spild af ressourcer og meget mere. Heldigvis findes der også tøjmærker, som går meget op i, at deres tøj bliver produceret bæredygtigt.

AMOV Apparel er et tøjmærke, som stiller høje krav til, hvordan deres tøj bliver produceret. AMOV Apparel blev startet i Viborg i 2016. De ønsker at skabe langtidsholdbart tøj i høj kvalitet, som kan holde i flere år, og ikke kun sæsoner. De arbejder kun med certificerede leverandører, og tilbyder tøj som enten er certificeret økologisk eller certificeret bæredygtigt på anden vis. De kæmper for at lave bæredygtigt tøj til mænd og kvinder. De ønsker at lave et alternativ til forbrugerne, der både er attraktivt i forhold til design og pris.

De arbejder ud fra deres tag line: ”the quest for balance”, som betyder at de arbejder med at finde balancen mellem at drive en bæredygtig forretning samtidig med at mindske deres klimaaftryk. Det spiller også sammen med deres navn AMOV, som er inspireret af Albert Einstens citat: “Try not to become a man of success, but rather A Man Of Value”.

Det er vigtigt for AMOV Apparel at være med til at ændre forbrugernes indstilling til den måde, de bruger tøj på. Man skal tænke mere over, hvor mange år man kan bruge sit tøj, og ikke hvad der kun er smart i en sæson eller to. De ønsker at være så ansvarlige som mulige, og arbejder derfor også kun med økologisk bomuld og uld. De arbejder sammen med Green Cotton Group og Clipper for at sikre at deres materialer er af højeste kvalitet og fra økologiske, ansvarlige og bæredygtige produktionskilder.

For at mindske klimaaftrykket i tøjproduktionen, er det også vigtigt, at man som forbruger gør sig nogle overvejelser omkring sit forbrug af tøj. Tøjproduktionen skal være mere transparent, og hvis man som forbruger skal handle mere bevidst, skal man også være opmærksom på om tøjmærkerne er transparente eller ej. Når forbrugerne kan følge hele livscyklussen, vil købsvanerne forhåbentligt også ændre sig til, at vi køber tøj, som er af god kvalitet, der kan bruges i mange år og ikke kun i den sæson, hvor det er på mode. Med tøj fra AMOV Apparel kan du have god samvittighed.

Besøg AMOV Apparel på deres hjemmeside: https://amovapparel.com/

https://taenk.dk/test-og-forbrugerliv/ferie-og-fritid/toejspild/toej-saadan-skader-produktionen

Følg med

Address

Karen Blixens Boulevard 7
DK-8220 Brabrand
Denmark
CVR 40721460

IngenCO2