Upcyclet kaffegrums fra Aarhus bliver til skøn og nærende hudpleje

Det er vigtigt at huske sig selv i denne mørke og kolde tid. Man bliver mere træt og orker ingenting, fordi det er mørkt udenfor hele tiden, og man skal også lige huske at købe julegaver, julemad og julepynt. For at forsøde den mørke og stressende tid her i december kan du sætte lidt ekstra tid af til dig selv til selvforkælelse. Du kan pleje dine hænder, der er trætte og tørre af håndvask og afspritning. Du kan også give din krop en god omgang med bodyscrub, mens du er i bad. Selvom vi alle sammen har travlt til tider, er det vigtigt at tænke på sig selv og huske at give ro til at pleje dig selv, om det er med lækker hudpleje eller med en god bog. Det mentale velvære er ligeså vigtigt som det fysiske, og spiller også ind i om man har et bæredygtigt sind.

Når det kommer til hudpleje kan vi anbefale grums aarhus, som er et hudplejebrand, der upcycler kaffegrums fra La Cabra Coffee Roasters i Aarhus. Kaffegrums bliver ofte opfattet som affald, men der er faktisk rigtig mange gode næringsstoffer i. Det har grums aarhus udnyttet og lavet flere forskellige hudplejeprodukter der er baseret på kaffegrums. Når de har indsamlet kaffegrumsen fra de caféer de samarbejder med, så tørrer de kaffegrumsen, og kvalitetstjekker at alt er, som det skal være. Derefter blander de kaffegrumsen med grundigt udvalgte ingredienser, der bliver til deres produkter.

Men hvorfor er kaffegrums egentlig så godt et produkt at lave hudpleje af?

Kaffegrums indeholder rigtig mange næringstoffer, og det er faktisk i kaffegrumsen de fleste næringstoffer er, da det ikke er ret meget, der kommer med i den bryggede kaffe. Det indeholder blandt andet niacinamid (Vitamin B3) som har anti-age effekt, beskyttende effekt, antiinflammatorisk effekt, beroliger rødme og irriteret hud, lysner huden og afhjælper også store porer. Der er også e-vitaminer og mange flere gode sager i kaffegrumsen, som gør din hud i ansigt og på krop rigtig lækker.

Hvorfor skal du så bruge kaffegrums og produkterne fra grums aarhus?

De giver dig fornyet glød, fasthed og elasticitet. Det virker antiinflammatorisk og øger cirkulationen. Men noget af det bedste ved at bruge kaffegrums, er at det ikke er nødvendigt at bruge plastik i produkterne, som der ofte er i hudplejeprodukter som eksempelvis bodyscrubs. Så det er et produkt du kan bruge med god samvittighed, da der ikke bliver brugt unødig kemi og plastik til at producere produkterne.

Følg med

Address

Karen Blixens Boulevard 7
DK-8220 Brabrand
Denmark
CVR 40721460

IngenCO2