Stort forretningspotentiale i genanvendelse af plastik

Hvis du har været på stranden for nylig, så ved du at det de fleste steder flyder med affald og især plastaffald. Havplast er et stigende problem på verdensplan, og der er igangsat mange initiativer for at nedbringe mængden af plastik i naturen. I dette blogindlæg stiller vi skarpt på den kommercielle vinkel ved at fremhæve tre virksomheder der har opbygget deres forretning omkring bæredygtighed og nedbringelsen af plastik i naturen.

Sig hej til Vain Dane Athletic, Superstainable og Upcycling Scandinavia. Du kan også møde dem alle tre til Fair Festival 2021.

Beach-trash

Havplast – hvad er det og hvad er problemet?

Havplast i sig selv er et underligt ord, for der er intet i ordet ’hav’ der bør have noget med plastik at gøre. Men det er desværre en realitet, at alt for meget af den plastik vi bruger på landjorden (og på havet) ender i havene, hvor det flyder rundt og skader dyrelivet.

Plastikken kommer bl.a. fra fabrikker der udleder affaldsprodukter i havet, fra fiskeriet, fra lossepladser og fra os forbrugere, når vi tager på stranden eller smider en flaske i en bæk. Måske har du hørt om de gigantiske affaldsøer på størrelse med hele lande, der flyder rundt i verdenshavene. Strømforhold gør at plastikken samles nogle bestemte steder – bare fordi vi ikke har affaldsøer nær Danmark, betyder det altså ikke at vi ikke også bidrager til forureningen.

Kommercielle måder at bekæmpe plastik i naturen

En række organisationer arbejder på at indsamle alt det affald der flyder rundt i havet. Fx har The Ocean Cleanup rejst gigantiske pengesummer til at indsamle affald fra de flydende affaldsøer. I den anden ende af skalaen har vi den danske startup A Better Ocean, der organiserer affaldsindsamlinger på tropiske strande.

Kommercielt set er der overordnet fire måder at gøre nedbringelse af plastik i naturen til en god forretning:

  1. Gør som A Better Ocean og skab en forretning på andre virksomheders lyst til at betale for at få gjort noget ved problemet. Det giver god publicity og kan styrke den interne virksomhedskultur, fordi medarbejdere bliver glade for at arbejde i en virksomhed der gør noget godt.
  2. Find på initiativer der gør det mere økonomisk attraktivt at indsamle plast fra naturen.
  3. Opfind produkter der erstatter produkter af engangsplast, fx genbrugskaffekopper og stofmadposer.
  4. Find på nye måder at genbruge den plastik som går til spilde i industrien eller som forbrugere sender til genanvendelse.

Forskellen mellem recycling og upcycling

Du har garanteret hørt de to begreber ’recycling’ og ’upcycling.’ Brugen af de engelske ord er ikke (altid) et forsøg på at lyde hip, men også en nødvendighed, fordi vi på dansk kun har ’genbrug,’ (eller ’recirkulation’ hvis vi skal være rigtig trælse).

Recycling er en overordnet betegnelse for processer hvor man tager et udtjent objekt, evt. forarbejder det og bruger det igen. Alle ting har en livscyklus, men ofte behandler vi det som om denne cyklus er en lineær proces fra skabelse til bortskaffelse. Recycling gør den lineære proces cirkulær, så objekter gør nytte igen på nye måder. Fx flasker der nedsmeltes og laves til nye flasker eller brugte mursten der renses og bruges til at bygge nye huse.

(C) Kaki DIY via Pinterest

Upcycling er en type recycling, hvor man omdanner objektet til noget der er mere værd (tager det et trin op i værdikæden). Det kunne fx være gamle vinduer der bliver til et nyt drivhus, slips der syes til en kjole eller brugte plastikflasker der bliver til nye tasker.

Der er ingen skarp afgrænsning. Men ‘upcycling’ peger på den positive gevinst der er ved at gentænke den måde vi bruger ressourcer på. Den åbner op for fantasien og nytænkningen og lukker ned for den tankeløshed der fører til at ting bliver smidt væk når de ikke kan fuldføre deres oprindelige formål.

Nu skal vi se på tre virksomheder der alle har gjort re- eller upcycling af plastikprodukter til deres kerneforretning.

Vain Dane Athletic – Sportstøj af fiskegarn

Vain Dane Athletic er en fynsk sportstøjsproducent, der blev grundlagt af Tina Søgaard-Pedersen i 2018. De producer sportstøj til cross fit, funktionel træning og løb. Deres motto er ”Clean Sport, Clean Ocean, Clean Conscience,” og alt – ned til den mindste sytråd – er gennemsyret af et stærkt fokus på bæredygtig produktion.

Vain Dane Athletics sportstøj er syet af Tencel (en stoftype lavet af træfibre) og ECONYL®-nylon, der er lavet af genanvendt nylon fra bl.a fiskenet, gulvtæpper og industrielt nylonaffald. Det estimeres at efterladte fiskenet udgør mere end 10% af den plastik der i dag forurener verdenshavene og helt op til 46% af plastikken i The Great Pacific Garbage Patch. Samtidig kræver produktionen af ny nylon hvert år 342 tønder olie (Ellen MacArthur Foundation). Derfor er der rigtig meget at vinde ved at forhindre fiskenet i at ende i havet og genanvende den allerede eksisterende nylon.

I selve produktionen kører de en zero waste-strategi, hvor afklip genbruges og kunder kan sende deres udslidte Vain Dane Athletic-tøj retur til genanvendelse i bytte for kredit på webshoppen. Desuden donerer de årligt 2% af deres omsætning til Kattegat Centrets arbejde med havbeskyttelse, research og naturformidling.

Læs mere om Vain Dane Athletic her: www.vaindane.com/

Vain Dane Athletics Siggi Leggins Front
(C) Vain Dane Athletic – tøj til crossfit, løb og funktionel træning

Superstainable – mode med grønt fortegn og gennemsigtig forsyningskæde

Superstainable er et dansk tøjbrand baseret i Silkeborg. For dem er især slow fashion og gennemsigtighed i forsyningskæden vigtigt. Mange af de store modebrands har kun begrænset indsigt i hvor og hvordan deres tøj rent faktisk bliver lavet. Men i Superstainable er de gået det ekstra skridt for at sikre så stor bæredygtighed som muligt gennem hele deres forsyningskæde, fra bomuldsmark og får til transport og pakning, til reparation af kundernes Superstainable-tøj.

Superstainable gør også deres for at indtænke genbrug af plastik i produktionen. I de produkter hvor plastik er en nødvendighed, bruger de PET fra gamle flasker, der er blevet indleveret for pant. Det gælder fx tasken Askø Backpack, der er lavet af 100% genbrugt plast med detaljer af genanvendt denim-stof.

Denne plastik er genanvendt og bearbejdet efter GRS (Global Recycle Standard), der sikrer at genanvendelsen sker på bedst mulig vis i forhold til ressourceforbrug, miljøpåvirkning og socialøkonomiske forhold.

Læs mere om Superstainable her: www.superstainable.com

Superstainable Askø Backpack
Superstainable Askø Backpack. Billede (C) Superstainable.

Upcycling Scandinavia – fra industriaffald til stol

I Upcycling Scandinavia har de – som navnet indikerer – gjort upcycling til deres centrale forretningsmodel. Møbelproducenten, der har hovedsæde i Skive, har i samarbejde med Lekolar A/S skabt Karoline-stolen, der består af 100% genanvendte materialer, heriblandt 1.9 kg. genbrugt plast fra industriel produktion.

Når plastproducenter finder fejl i deres produkter – fx støbefejl eller forkert farve – bliver de frasorterede plastelementer ofte brændt af eller simpelthen smidt på lossepladsen. Upcycling Scandinavia opkøber denne plast og laver det til granulat (små plastikstykker), der så kan omstøbes til nye produkter.

Karoline-stolen er målrettet skoler og offentlige institutioner, hvor Upcycling Scandinavia har gjort det til deres mission at skabe en øget miljøbevidsthed gennem møbler af genanvendte materialer. Stolen er bl.a. designet uden limninger, så den er nem at skille ad og genanvende igen, og planen er at Upcycling Scandinavia vil skabe et retursystem, hvor udtjente møbler tages retur og genanvendes.

Deres hjemmeside er under ombygning lige nu, men indtil da, kan I følge dem på Linkedin.

Karoline stol uden hjul
Karoline stol uden hjul. Billede (C) Lekolar.no

Der er mange forskellige tilgange til at nedbringe mængden af plastik i naturen – og vi har brug for dem alle. Det behøver hverken være ren velgørenhed eller en dårlig forretning.

Som de tre eksempler understreger, er der ingen grund til at vi ikke med det samme går i gang med at opfinde nye måder at anvende genanvendt plastik på, nye måder at sikre øget genanvendelse og udbreder nye måder at forbruge på (bevidst tilvalg, upcycling, affaldssortering, returnering).

Hvis vi sammen tager afstand fra brug-og-smid-væk kulturen, kan vi flytte bjerge af ’affald.’

Tilbage til bloggen.

Address

Karen Blixens Boulevard 7
DK-8220 Brabrand
Denmark
CVR 40721460

IngenCO2