Udstillerspot: Thisted Bryghus – 25 års økologi

Globe Go Green sætter spot på udstillere til Fair Festival. Dette blogindlæg er et gæsteindlæg fra Thisted Bryghus. Læs mere om deres Gyrup-serie og det årelange arbejde med økologi.

(C) Thisted Bryghus

Vi må indrømme, at vi på Thisted Bryghus er lidt stolte af, at vi som det første bryggeri i Danmark lancerede en økologisk pilsner allerede i 1995. I de senere år er økologisk øl blevet stadig mere populært, og på Thisted Bryghus har vi udvidet vores oprindelige sortiment med ikke mindre end 5 nye økologiske specialøl.

Den første økologiske øl på det danske marked brygger vi selvfølgelig stadig, og i smagstester er den blevet valgt som bedste pilsner på det danske marked flere gange.

Forklaringen er formodentlig, at vi, som et af meget få bryggerier, har holdt fast i de gamle bryggemetoder og den originale opskrift. Sådan foretrækker vi selv en pilsner, og det har heldigvis vist sig, at mange forbrugere mener det samme.

(C) Thisted Bryghus

Gyrup serien

Gyrup serien er lavet i tæt samarbejde med det økologiske landbrug Gyrup Gård i Nationalpark Thy, der leverer den økologiske malt og kornet til denne spændende serie, der om noget er smagen af det økologiske Thy.

Øko Rug

ØL Rug er en rødbrun, fyldig ale, som er brygget udelukkende med økologisk malt dyrket og maltet på Gyrupgaard. Rugmalt og ristet rug giver en både krydret og lettere syrlig aroma, som leder tankerne hen på ristet rugbrød.

ØL Rug passer perfekt til den gode frokost og til kraftigt smagende varme retter.

Øko Spelt

ØL Spelt er en lys ale med en lettere sødlig og krydret aroma. Vi har brugt ristet og lys bygmalt samt hvede- og speltmalt fra Gyrup i denne øl.

Økologisk Cascade-humle og belgisk gær tilfører ØL Spelt yderligere kompleksitet.

Øko Havre

ØL Havre er en mørk stout, men mere mild og let drikkelig end mange af de kraftigere stouts på markedet.

Det skyldes blandt andet den maltede havre og den ristede hvedemalt fra Gyrup, som bidrager med en mere frisk og mild/rund maltprofil end de ofte lidt tunge stouts baseret på bygmalt.

Med kun 6,2% alkohol, er det en øl, der sagtens kan drikkes til en god frokost. Gryderetter med okse- eller svinekød vil også være et perfekt match for ØL Havre.


Du kan møde Thisted Bryghus til Fair Festival i Aarhus d. 27.- 29. marts. De udstiller i Ridehuset sammen med en række andre danske virksomheder der sælger miljøvenlig mad og drikke.

Det skal jeg da ha’ en billet til!

Hvem udstiller ellers til Fair Festival?

Address

Karen Blixens Boulevard 7
DK-8220 Brabrand
Denmark
CVR 40721460

IngenCO2