Mængden af plastik i havet er ikke det største problem

Det skal ikke være nogen hemmelighed at den store mængde af  plastik i havene er et problem. Historier om plastik-øen i Stillehavet og mikro-plastik over alt. Billeder af hvaler, fugle, sæler, skildpadder og andre dyr fundet med plastik i maven eller viklet ind i plastik af enhver art florerer.

Det er nemt at forstå, hvorfor plastik i havet bliver opfattet som et stort problem, men er det nu også så stort et problem som det bliver gjort til?

Det korte svar er ja. Det lidt mere overvejede svar er, at det ikke er helt så simpelt. For den store mængde af plastikforurening i havet er langt mere et æstetisk problem end et miljøproblem. Og inden du finder faklerne og høtyvene frem, så vil vi lige sige, at det ikke skal forstås som om vi er fortalere for et ukritisk forbrug af plastik. Vi prøver heller ikke at negligere udfordringen vi alle sammen står overfor, når det kommer til plastikforurening. Vi vil bare påpege, at miljøet står overfor langt større udfordringer end plastik.

plastik i havet

Den øgede mængde af plastik i havene udgør ikke en trussel mod havdyr

… I hvert fald ikke på den måde som langt de fleste forestiller sig. For der er selvfølgelig en stor trussel mod de enkelte dyr, som bliver viklet ind i spøgelsesnet eller ender med at dø af sult, fordi deres maver er fyldt op med plastik. Ser man derimod på de videnskabelige undersøgelser, der er lavet på området, så er der ikke nogen klar sammenhæng mellem mængden af plastik i havet og truslen mod havdyrsbestanden. Forurening fra plastikprodukter udgør en endnu mindre fare end den direkte indtagelse af plastik. 

En større og mere direkte trussel mod bestanden af havdyr, er overfiskeri, klimaforandringer og forurening. Den store opmærksomhed som plastik får i klimadebatten, kan være med til at fjerne fokusset fra endnu større udfordringer vi står overfor, og i værste tilfælde få virksomheder og regeringer, der sætter for meget ind på plastikreduktion, til at fremstå mere grønne end de reelt er.  

Fra plastik i havet til plastik i luften

Fordelene ved en reduktion i produktionen af plastik er ikke kun baseret på bekymringer om mængden af affaldsplastik i havet. Når plastik som ellers skulle have været genbrugt i Danmark (og andre højtudviklede lande), ender i Asien, hvor det bliver brugt som brændsel på illegale fabrikker, så er der selvfølgelig en mere direkte og konkret trussel mod klimaet, i kraft af udledningen af giftige gasser og kemikalier. For ikke at tale om den trussel, udledningen udgør for lokalbefolkningen. 

Nøgleordet er dog ”illegale fabrikker”, for under de rigtige forhold og med ordentlig filtrering af røgen under afbrænding, så kan udledningen af dioxiner, syreholdige gasser og tungmetaller kraftigt reduceres, og i samme ombæring kan man genindvinde noget af den energi, der gik ind i at producere plastikken. 

Mere hav imellem al plastikken

Et mere presserende problem end mængden af plastik i havene, er afsmeltningen af gletsjere der løber løbsk. Vi har således set, hvordan man i Island i august mindede tabet af deres første gletsjer Okjökull, der i 2014 mistede sin status som gletsjer fordi ismassen ikke har kunnet forny sig selv. Og nær Mont Blanc er Planpincieux gletsjeren i fare for at kollapse.

Og det ser måske endnu mere dystert ud, når vi kigger til områder som Grønland og Antarktis. For selvom afsmeltningen af indlandsgletsjere stadig fører til vandstandsstigninger, så er det på Grønland og Antarktis at koncentrationen af potentiel vandstandsstigning er størst.

Grønland er isen ved at blive mere kompakt, hvilket resulterer i større afstrømningszoner. Og derfor mere afløb af vand ud i verdenshavene. Samtidig absorberer det vand i afstrømningszonerne mere varme fra solen. Hvilket igen fører til mere smeltning af is. 

Antarktis ser vi det samme fænomen, bortset fra at det ikke er deciderede afstrømningszoner, men derimod store mængder af søer ovenpå isen der opstår. Vandet fra søerne lægger sig i revner og sprækker i isen, hvor det fungerer som kiler der kan brække store mængder af is af Antarktis. Hvilket lader til at være grunden til at ishylden Larsen B brækkede af i 2002. Og siden ishylderne fungerer som stopklodser for indlandsisen, stiger hastigheden hvormed den bevæger sig mod havet. 

Ifølge grundlæggeren af Sea Level Rise, John Englander er vi nået til et punkt, hvor afsmeltningen og den følgende vandstandsstigning ikke kan forhindres. Hvilket grunder i at effekten af udledningen af drivhusgasser og de følgende temperaturstigninger, først mærkes 20-30 år efter udledningen er sket. Og ifølge Nature står 150 til 250 millioner mennesker til at blive fordrevet af vandstandsstigningerne inden 2100.

Arktis, permafrost og et farligt feedback loop

Med stigende temperaturer er det ikke kun indlandsis der smelter, permafrosten i Arktis tør også som en konsekvens. Potentielt med følgevirkninger, der risikerer at forstærke drivhuseffekten yderligere. 

Med den stigende temperatur i Arktis bliver den kulstofholdige jord i permafrosten et bedre levested for mikroorganismer, der producerer metan og CO2. Ikke nok med det, så er ændringen i temperatur med til at favorisere mikroorganismer, der producerer endnu mere af de problematiske drivhusgasser. Med den mængde af kulstof der ligger i Arktis, er der potentiale for betydelige stigninger i den naturlige udledning af drivhusgasser. 

Hvis man udelukkende ser på CO2, så indeholder permafrosten omkring 1,6 milliarder ton CO2 ifølge FN, hvilket svarer til den samlede mængde af menneskeudledt CO2 sidste år, gange 40. Og flere forskere forudser at 45% af permafrosten smelter, hvis vi følger de nuværende prognoser.

Samtidig er der undersøgelser der viser, at mængden af lattergas der bliver frigivet fra den smeltende permafrost er 12 gange større end tidligere antaget. Selv om den samlede mængde lattergas der bliver frigivet stadig, er ukendt, så udgør udledningen stadig en stor udfordring, fordi lattergas er 300 gange så potent en drivhusgas som CO2. 

Det vi prøver at sige er

… at affaldsplastik i havet og ureguleret afbrænding af plastik er i fare for at blive gjort til et større problem end det måske er. Selvom det er et reelt problem og der bør gøres noget ved det, så burde vi som forbrugere, virksomheder og regeringer ikke sætte alt på et bræt og udelukkende forsage plastik, men samtidig fokusere langt mere på større og vigtigere udfordringer. 

Address

Karen Blixens Boulevard 7
DK-8220 Brabrand
Denmark
CVR 40721460

IngenCO2