Bæredygtighed: Begrebet, Forelskelsen og Faldgruberne

I dag støder man på begrebet bæredygtighed næsten alle steder, men hvad er bæredygtigt og hvad er ikke? Og hvordan navigerer du igennem Greenwashing, gode intentioner og hverdagens barske realiteter?

Bæredygtighed som begreb er ikke ligefrem nemt at gennemskue. Ofte bliver det brugt som et marketingsværktøj. Andre gange som et politisk statement. Og nogle gange giver det slet ikke mening at snakke om bæredygtighed. Vi giver dig et hurtigt overblik over, hvad bæredygtighed er og hvorfor det nærmest er umuligt at være 100% bæredygtig. 

Den gode nyhed er, at det faktisk er muligt at blive bæredygtig og at det ikke kræver vanvittig meget at gå i den rigtige retning.

Hvad er bæredygtighed?

Se det er det store spørgsmål. Hvis man kigger i ordbogen får man svaret at det er noget som sikrer eller indebærer holdbare positive resultater (i en bestemt henseende) uden at ødelægge det foreliggende grundlag. Mere specifikt vedrørende menneskelig aktivitet, teknologi og miljø, bør det belaste miljøet minimalt. Kigger man på den måde FN tænker bæredygtighed på, så er FN’s 17 verdensmål er baseret på en definition af bæredygtighed som: 

”opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”

Og det er meget fint og godt, men det siger ikke så meget om det hovedsalat du står og kigger på nede i SuperBrugsen, er bæredygtigt eller ej. 

Lad os kigge lidt nærmere på salaten. Er det bæredygtigt? Det er højst sandsynligt groet på en mark. Og den mark er der kun, fordi vi som mennesker skal bruge den. Altså er der ødelagt noget foreliggende grundlag – naturen. Belaster det miljøet minimalt? Ifølge Scientific American belaster salat miljøet mere end bacon, hvis man gør det op i miljøbelastning per kalorie. Og bringer det fremtidens behov i fare? Ja, det er aldrig rigtig til at svare på. 

Og det er dér, vi ligesom kommer til kort. Fordi intet er bæredygtigt, hvis det ikke må ødelægge det foreliggende grundlag, skal belaste miljøet minimalt og ikke bringe fremtidige behov i fare. ”Er det bæredygtigt?” er derfor måske ikke det rigtige spørgsmål at stille. Måske skulle vi hellere spørge: Hvor bæredygtigt er det? Og i forhold til hvad? 

I det lys bliver bæredygtighed at producere, servicere eller forbruge bedre og med mere tanke for miljøet og fremtiden end tidligere. Og hvor bæredygtigt noget er, bliver dermed hvor meget og hurtigt den udvikling bevæger sig. 

Greenwashing – bæredygtighedens onde tvillingebror

At gennemskue hvor meget tanke der er for miljøet og fremtiden, er svært nok i sig selv. Og det bliver bestemt ikke nemmere af, at virksomheder og andre aktører bevist bruger begrebet bæredygtighed, som en markedsføringsstrategi. Og det uden nødvendigvis at lægge så meget handling bag. 

Greenwashing – som det så internationalt er blevet kaldt, når man vil fremstå mere grøn og bæredygtig end man i virkeligheden er, er et reelt problem for både kloden, men også for forbrugeren. Heldigvis behøver man ikke famle i blinde. Der er en række certificeringer og mærkningsordninger for den bevidste forbruger, man kan holde øje med.

Bæredygtighed i hotel- og restaurationsbranchen

Green Key ®
… er en selvstændig international mærkningsordning for hoteller, konferencecentre og restauranter der gør det lettere for dig at passe på miljøet, uden at det går ud over din oplevelse og komfort.

Bæredygtighed i hotel- og restaurationsbranchen

Green Seal ®
… certificerer tusinder af produkter og tjenester indenfor hotel- og restaurationsbranchen, der opfylder videnskabsbaserede miljøstandarder, som er troværdige og gennemsigtige.

Bæredygtighed og biodynamiske produkter

Demeter ®
… er de internationale kontrolmærker for biodynamiske produkter, både fødevarer, hudpleje, tekstiler og andre produkter, der er tilmeldt den frivillige Demeter-certificering.

Bæredygtighed for byggematerialer

EPD Danmark ®
… er en organisation som udgiver miljøvaredeklarationer for byggevarer og arbejder for en europæisk harmonisering af verificerbar dokumentation af byggevarers miljøegenskaber.

Bæredygtigt skovbrug

FSC®
… udvikler standarder baseret på anerkendte principper for ansvarligt skovbrug, der støttes af miljømæssige, sociale og økonomiske interessenter.

Bæredygtigt økologi

EU Økologi®
… sikrer med EU’s økologilogo, at varen er økologisk og den er produceret samt kontrolleret efter retningslinjerne i EU’s økologiforordning.

Bæredygtige tekstiler

GOTS®
… er den mest brugte certificering inden for økologiske tekstiler, produceret af naturlige fibre. GOTS er med til at sørge for, at der er ordentlige arbejdsforhold, for de der producerer tekstilerne.

Bæredygtigt energi

Energy Star®
… er det offentligt støttede symbol for energieffektivitet, som giver et simpelt, troværdigt og upartisk overblik for forbrugere, der ønsker at tage velfunderede beslutninger.

Bæredygtigt elektronik

ISO®
… er en verdensomspændende føderation af nationale standardiserings styrelser, der samarbejder tæt med den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC) i forhold til elektrotekniske standardiseringer.

Bæredygtighed og økologi

Ø-Mærket®
… med teksten “Statskontrolleret økologisk”​​ kan frivilligt sættes på økologiske fødevarer og visse økologiske nonfood-produkter (fx økologisk hunde- og kattemad), når de er tilberedt under økologikontrol i Danmark.

Disse certificeringer er dog dyre, hvilket resulterer i, at mindre virksomheder ofte ikke har råd til at deltage i mærkningsordningerne. Og hvad gør man så? Det er her at gode intentioner kommer ind i billedet. Fordi vi elsker økologi, vi elsker grønsager og vi elsker ideen om at gøre noget. Problemet er bare, at det ikke altid er det rigtige vi gør.

Gode intentioner er ikke altid godt nok – desværre

Selvom vi tager hatten af, for alle dem der arbejder for en mere bæredygtig fremtid, så må vi også være ærlige og sige, at de gode intentioner ikke altid er nok. Hvis du er som folk er flest, så regner du nok med, at økologi altid er det bedste. Det gjorde jeg i hvert fald, men økologi betyder ikke nødvendigvis bæredygtigt. 

Ifølge Pusanisa Kamolnoratep fra University of Sidney, kan økologisk landbrug opbruge mellem 25-110% mere jord og dermed også mere vand i produktionen. Det samme gør sig gældende med kvægbrug. 

Der er selvfølgelig andre hensyn i det økologiske, så som pesticider, penicillin og andre problemer. Hvilket vi ikke vil stille spørgsmålstegn ved, men pakker producenten sine økologiske vare ind i plastik, for at pakke pakker ind i plastik, for til sidst at pakke det hele ind i papkasser og sende dem halvt rundt om jorden? Ja, så er det bæredygtige aspekt lidt svært at få øje på. 

Den samme problemstilling finder vi, hvis vi kigger på en vegetarisk eller vegansk diæt. For selvom undersøgelser viser, at en mere plantebaseret kost fører til et mindre CO2 aftryk, så er det ikke så simpelt. 

Lad os se på avocadoen. Den har været meget i medierne de sidste par år og er et yndet stykke frugt for mange – kødspisere, vegetarer og veganere. På grund af dens stigende popularitet, koster et kilo avocadoer i Mexico (45% af alle verdens avocadoer produceres i Mexico) nu det der svarer til en minimumsdagløn. Hvilket er et kæmpe problem, for dem der er afhængige af avocadoen i deres daglige kost.  

Det problem kan selvfølgelig løses ved at købe lokalt dyrket grøntsager eller frugt, det løser bare ikke problemet med monokulturer, truslen mod biodiversitet og udvaskning af næringsstoffer ud i naturen. Ja, det er svært at rede verden. 

Bæredygtighed og hverdagen

Men hvad så nu? Hvis ’bæredygtigt’ ikke er en ting der findes, certificeringerne ikke altid er et fast pejlemærke og gode intentioner ikke sikrer en mere sikker fremtid, hvad gør man så?

Ja, altså det første du skal gøre, er ikke at give op. Fordi selvom det er en jungle lige nu, så går det den rigtige vej. Og det bedste du kan gøre, er at gøre noget der, hvor du ved det vil have en indflydelse og ikke tage hele ansvaret på dine egne skuldre. Og hvor det er, ved du bedst selv. 

Det der skal til er et reelt systemskifte. For selvom der bliver flere og flere små, der hver især gør lidt. Så er der brug for at flere store gør meget. Først når vi kommer derhen, hvor bæredygtighed ikke er en jungle man skal navigere igennem – og hvor det politiske, kulturelle og kapitalistiske system understøtter en bæredygtig dagsorden – kommer vi til at se de reelle forandringer.

Indtil da kan du tage nogle af de små skridt sammen med os

Address

Karen Blixens Boulevard 7
DK-8220 Brabrand
Denmark
CVR 40721460

IngenCO2